13.10.2021
3 min læsetid

Lennart blev ramt af ledighedsstress, da han fik sit første job

Efter mange år som ledig og løstansat havde Lennart svært ved at overbevise sig selv om at han var god nok i de lange køreture hjem fra arbejde. Det indhentede ham en dag, da han endelig landede sin første fuldtidsstilling.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Lennart Loth vil gerne være med til at aftabuisere stress, så folk som ham selv får lettere ved at tale åbent om det.

Der er okay.

Sådan har Lennart Loth lært at sige til sig selv, når han mærker tingene spidse til. Men i mange år var det slet ikke okay at være inde i kroppen på den nu 29-årige civilingeniør.

For efter mange år som ledig, havde han indirekte fået at vide, at han ikke var god nok. Og da fuldtidsstillingen endelig kom, indhentede fortiden ham alligevel.

Lennart Loth blev færdiguddannet civilingeniør i 2016 på Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Det gjorde han sammen med 80 andre, så konkurrencen var hård. Og udover en kortvarig projektansættelse er det først i starten af 2018, han lander sit første job i Skive Kommune.

Men hvad der skulle have været starten på det rigtige arbejdsliv og en langsom opbygning af den ”erfaring”, som arbejdsgiverne efterspurgte, blev i stedet en personlig deroute

Tema: Lær at håndtere stress

Hvad er dine rettigheder, hvis du bliver ramt af stress?

Hvordan kommer du tilbage efter en stress-sygemelding?

Og kan du forebygge stress?

Vi har samlet alt det vigtigste til dig i vores tema om stress.

Se tema

Jeg kan huske, at jeg var ude og måle op og havde da også et par idéer, men jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle tage fat henne, hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte

Lennart Loth,
Projektudvikler

”Vi havde helt klart snakket forbi hinanden i forhold til, hvad jeg gerne ville arbejde med, og hvad de forventede af mig. Det føltes som et job, som var langt ud over, hvad jeg kunne bidrage med,” fortæller Lennart Loth.

Jobbet bestod af lige dele projektledelse og projektering, men kompleksiteten af projekteringerne overgik med længder hans kompetencer på daværende tidspunkt, bedst eksemplificeret, da han blev bedt om at tegne og lave beregninger af en børnehave, der skulle ligges sammen.

”Jeg kan huske, at jeg var ude og måle op og havde da også et par idéer, men jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle tage fat henne, hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte,” siger Lennart Loth.

Du er god nok, men …

Det var i denne tid Lennart Loths tanker for alvor begyndte at spinne afsted på de lange køreture hjem fra arbejde. Var han god nok? Hvad havde han egentlig udrettet i dag? Og var han ved at blive fyret?

”Jeg havde en ide, om at jeg skulle være selvkørende. Jeg skulle vise, hvad jeg var værd og ikke stille dumme spørgsmål. Det var jo en projektansættelse, så det var en fremtidig ansættelse, der stod på spil. Men jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle kunne, og hvordan jeg skulle lære det,” husker han.

Samarbejdet sluttede efter et halvt år. Endnu en lang ledighedsperiode startede. Lennart Loth gravede sig dybere ned i spørgsmålet, om han var god nok, mens afslagene på hans jobansøgninger dryppede ind i indbakken på ugentlig basis.

”Hver gang jeg fik et afslag, var det med beskeden, om at jeg var god nok, men der var lige en, der havde 5 års mere erfaring end mig. Men hvor får jeg de 5 år fra?”

Sammenbruddet

I juli 2019 lykkedes det så. Lennart Loth landede sin første fuldtidsstilling uden udløb som projektudvikler hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Projektselskabet i Fjerritslev.

”Jeg var vanvittigt begejstret. De havde bygningskonstruktører, der havde arbejdet i 20 år, og som man kunne læne sig op ad. Og jeg havde jo lært, at jeg bare skulle spørge om hjælp, så det gjorde jeg. Og jeg fik gradvist større projekter,” siger han.

Men noget fra den lange tid som ledig indhentede Lennart Loth efter et halvt år. Pludselig fik han det skidt, og turene i bilen hjem fra arbejde begyndte igen at gå ud over hans selvtillid. Så meget, at han begyndte at få selvmordstanker.

”Jeg kunne ikke slippe tanken, om at hvis jeg gjorde noget forkert, så fyrer han mig, selv efter de tre måneders prøvetid. Det var en komplet mangel på selvtillid og erfaring,” forklarer han.

En knude skulle løsnes

Heldigvis har Lennart Loth aldrig været bange for at tale med sin læge om sine problemer. Ordene stress og depression er før kommet op, uden at en egentlig diagnose er blevet stillet.

Så da Projektselskabet tilbød ham en psykolog gennem deres helbredsforsikring takkede han ja med det samme. Og efter 4-5 konsultationer begyndte han så småt at forstå problemet. At han havde en knude, der skulle løsnes.

”Jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte, men hun hjalp mig med at lægge puslespillet og se, hvor problemet lå. Jeg leverede jo resultater, jeg var bare rigtig god til at tale mig selv ned. Hun hjalp mig til at vende det og til at være bedre ved mig selv,” forklarer han og peger desuden på meditationskurset Åben og rolig, som han fik tilkendt af Aalborg Kommune og var en stor hjælp i hele forløbet.

”Det er okay”

Lennart Loths stressforløb førte aldrig til en reel længere sygemelding. Heldigvis. For på grund af hans lange ledighedsperiode, vidste han, at han havde brug for at have sin opmærksomhed et andet sted. Det var vigtigt, at der ikke blev efterladt et stort tomrum i hans hverdag til destruktive tænkepauser.

”Min chef gav mig plads til at have det, som jeg havde det. Jeg kunne mærke, at han ikke nødvendigvis forstod, hvad jeg fortalte ham, men han forstod vigtigheden i processen for mig. At tingene bare vil tage længere tid, og at jeg vil have flere sygedage end de andre for en periode.”

Han havde normale samtaler med sine kollegaer over frokostbordet. Og når han ikke kunne rumme det daglige arbejde, tog han enten en sygedag eller gav sig lov til at være ineffektiv.

”Jeg havde mange timer, hvor jeg reelt ikke arbejdede, fordi jeg vitterligt ikke kunne rumme det. Men idet mindste var jeg ikke alene. Så kunne jeg gradvist komme ovenpå igen, lære at være i mig selv og arbejde med mig selv,” siger han.

I stedet for at tale mig selv ned, var der andre, der talte mig op. Min chef sagde ordret, at jeg gjorde det godt. Den slags anerkendelse har jo løftet min selvtillid enormt

Lennart Loth,
Projektudvikler

”Den vigtigste sætning, jeg har lært i mine psykologmøder, er at sige til mig selv, at ”det er okay”. Det er nemt nok, når det er én dag, men det er svært at sige til sige selv i uger eller måneder ad gangen,” fortæller han.

Den ultimative anerkendelse

Lennart Loth arbejder stadig med sig selv og øver sig i at finde balancen i sit arbejdsliv. Og selvom hans sygedage nu skyldes forkølelse og coronasymptomer som alle andre, mærker han stadig humøret svinge ind imellem.

”Det forsvinder nok aldrig, men målet er at lære at håndtere det, inden det bliver et problem.”

Derfor var han også meget påpasselig, da vinteren bankede på døren sidste år, og de mørke timer fik overtag. Han brugte de værktøjer, han havde lært sig selv og skruede blandt andet ned for blusset og accepterede, at hans arbejdskapacitet ville falde.

Og ind ad døren kom i stedet en bekræftelse af, at alt det arbejde, Lennart Loth havde lavet med sig selv, var blevet set. Hans chef gav ham en lønforhøjelse.

”Det er jo for mig den ultimative anerkendelse. I stedet for at tale mig selv ned, var der andre, der talte mig op. Min chef sagde ordret, at jeg gjorde det godt. Den slags anerkendelse har jo løftet min selvtillid enormt,” fortæller han.

Dovne dimittender

På trods af de mange op- og nedture har Lennart Loth hele vejen igennem været sikker på én ting. Det nytter ikke noget at holde problemerne i sig selv.

Han vil gerne være med til at aftabuisere oplevelser med stress og særligt for de mennesker, der ligesom ham har fået det på grund af lange perioder med ledighed. Derfor er han også ked af den fortælling, der i dag kører i medierne om dovne dimittender. For når uddannelsen er færdig, er et job det største ønske for mange.

”Det var nogle år af mit liv, hvor det netop handlede meget om at lære mig selv at kende. Jeg havde jo kun kendt mig selv som studerende. Lige pludselig var jeg på arbejdsmarkedet og skulle vise mig selv frem. Men jeg har jo lært en masse om mig selv og mine begrænsninger og hvordan jeg kommer ud over dem,” siger han.