Sygdom og sygemelding: Her er dine rettigheder

Her kan du læse om reglerne, når du er syg, fx fordi du har influenza, er forkølet eller lignende:

• Hvornår er jeg syg nok til at melde mig syg fra arbejde? 
• Skal jeg melde mig syg, hvis jeg godt kan arbejde hjemme, men jeg er for dårlig til at tage på kontoret?
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig presset til at arbejde hjemme i stedet for at melde mig syg?
• Hvornår skal jeg melde mig syg?
• Hvordan skal jeg melde mig syg?
• Skal jeg fortælle min chef eller kollega, hvad jeg fejler, når jeg er syg?
• Må chefen eller kollegerne kontakte mig, mens jeg er syg?
• Kan min arbejdsgiver eller chef kræve en lægeerklæring, når jeg er syg?
• Har jeg ret til løn under sygdom?
• Må jeg gå til læge, tandlæge, undersøgelser eller behandlinger i arbejdstiden?
• Hvordan er jeg stillet, hvis jeg bliver syg i løbet af arbejdsdagen og er nødt til at gå hjem? Eller hvis jeg kun arbejder lidt hjemmefra under sygdom?
• Hvad må jeg lave, når jeg er syg fra arbejde eller sygemeldt?
• Må jeg holde ferie, når jeg er syg?

Er du langtidssygemeldt? Læs mere her

Skal du blive hjemme fra arbejde, fordi du er sløj, forkølet, har hovedpine eller hoster? Kan du melde dig syg, hvis du har en dårlig dag, har sovet dårligt, er i en krise pga. problemer i privatlivet eller pga. psykiske lidelser? Eller er det først nødvendigt at melde dig syg, når du har feber, kaster op eller er så dårlig, at det er komplet umuligt at arbejde?

Det er op til dig selv at vurdere, om du ikke kan passe dit arbejde.

Når du overvejer om du er “syg nok” til at melde dig syg, så husk at have med i overvejelserne, at en tidlig sygedag kan forebygge, at du går helt ned med flaget. Går du syg på arbejde, kan du også risikere at smitte dine kolleger, og derved hindrer du i virkeligheden dine kollegers arbejde på lang sigt i stedet for at hjælpe dem på kort sigt.

Hvis din arbejdsgiver er i tvivl om du er syg, kan din chef bede om en lægeerklæring. Arbejdsgiveren skal betale for lægeerklæringen.

Det fleksible, hybride arbejdsliv har den fordel, at det er mere velset at arbejde hjemmefra.

Det kan dog også gøre, at du føler dig presset til at arbejde hjemme, selvom du i virkeligheden er syg – enten fordi du har dårlig samvittighed eller pga. pligtfølelse eller ansvarsfølelse overfor dine arbejdsopgaver og kolleger, engagement i dine opgaver eller arbejdspladsens kultur.

Men hvis du er syg, skal du melde dig syg, så du har tid og ro til at blive rask.

Er du i tvivl om du er syg nok? Spørg dig selv, hvad du ville sige til din ven eller partner, hvis de arbejdede, mens de havde det, som du har det.

Formålet med at melde dig syg er, at du skal pleje dit helbred og komme til hægterne. Derfor må din arbejdsgiver ikke kræve af dig, at du arbejder hjemme, når du er syg – det betyder også, at du ikke skal svare på mails eller beskeder fra din arbejdsplads eller på anden måde stå til rådighed.

Du kan dog føle dig forpligtet til at arbejde hjemme under sygdom alligevel. Måske er det dine egne forventninger til dig selv, din arbejdsindsats eller dine opgaver, der presser dig. Måske er det din arbejdsplads’ forventninger til, hvornår din opgave skal være løst.

Hvis det er et tilbagevendende problem, at du føler dig presset til at være “på” hjemmefra under sygdom, skal du tale med din chef, dine kolleger, HR, din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant om, at du oplever at føle dig presset til at arbejde, selvom du er syg.

Start med at spørge dine kolleger, om de oplever samme pres. Hvis det primært er dig, der oplever presset, kan du diskutere det med din chef; hvis det er et generelt problem på arbejdspladsen, er der måske behov for, at I løser problemet på arbejdsplads-niveau.

Hvis du er syg, skal du give din arbejdsgiver besked hurtigst muligt – helst inden arbejdstiden begynder og som udgangspunkt senest 2 timer efter arbejdstiden er begyndt, medmindre du er forhindret i at give besked.

De fleste arbejdspladser har regler for, hvordan du som medarbejder melder dig syg, og hvem du skal melde dig syg til.

Reglerne kan fx omhandle:

Hvordan melder du dig syg? Skal du ringe, eller er det nok at sende en sms, en mail eller en besked fx i Teams?

Hvem skal du melde dig syg til? Skal du kun meddele sygdom til din chef, eller skal du også melde dig syg til relevante kolleger og samarbejdspartnere?

Hvis du er syg i flere dage, skal du så melde dig syg hver dag, eller er det ok at melde dig syg en gang og blive væk, indtil du er rask igen uden at give yderligere besked?

Skal du fortælle, hvornår du forventer at være tilbage?

Du kan finde reglerne for, hvordan du skal melde dig syg ved at spørge din chef eller kigge i virksomhedens personalehåndbog.

Det er vigtigt, at du overholder reglerne, for det er dit ansvar at dokumentere, at du har givet besked i forbindelse med sygdom. Derfor anbefaler IDA, at du melder dig syg skriftligt, så du har dokumentation for, at du har givet besked.

Det er altid en god ide at fortælle, hvornår du vender tilbage, hvis du kan sige noget om det, så dine kolleger og din chef kan træffe forholdsregler, mens du er syg.

Dine sundhedsoplysninger er fortrolige. Derfor har du ikke pligt til at fortælle chefen, kollegerne eller andre på dit arbejde, hvad du fejler, når du er syg.

Du skal dog give besked til de relevante chefer og kolleger, hvis der er opgaver, du ikke kan udføre pga. sygdom.

Din arbejdsgiver må gerne spørge, hvornår du forventer at vende tilbage til arbejdet. Du kan også selv fortælle det, hvis du ved det.

Din arbejdsgiver må gerne kontakte dig, mens du er syg, for at få svar på arbejdsrelaterede spørgsmål, fx hvis de har brug for din viden for at kunne løse en opgave i dit fravær.

Chefen må også gerne spørge til dit helbred i generelle vendinger (du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler), eller hvornår du tror, du vender tilbage til arbejdet.

Kontakter din chef dig for at presse dig, kan det enten være pga. dårlig arbejdskultur, dårlig ledelse eller decideret chikane.

Hvis din leder presser dig, kan du fortælle chefen, at vedkommende ikke har ret til at kontakte dig for at presse dig tilbage på arbejde, før du er klar. Du kan også kontakte IDA og få rådgivning om, hvordan du skal håndtere situationen.

Log ind og skriv til IDA

Er du syg i mere end 4 uger, er det lovpligtigt for din chef at indkalde dig til en samtale.

Læs mere om sygefraværssamtale

Din arbejdsgiver kan allerede efter din første fraværsdag kræve en skriftlig sygemelding fra lægen.

Hvis din arbejdsgiver kræver en lægeerklæring, er det arbejdsgiveren, som skal betale for den. Du skal dog lægge ud for lægeerklæringen.

Som funktionæransat har du ifølge funktionærloven ret til fuld løn, når du er syg. Langt størstedelen af IDAs medlemmer er funktionæransatte. Der er ikke forskel på, om du er privat eller offentligt ansat.

Der kan være særlige regler for løn under sygdom, hvis det skyldes en arbejdsskade.

Læs mere om arbejdsskader

Alt behandling, som du opsøger, fordi du akut er blevet syg eller fået ondt vil være omfattet af reglerne i funktionærloven om løn under sygdom. Det vil sige, at du må tage til læge/behandling i arbejdstiden og også få løn under fraværet. Du skal huske at give din arbejdsgiver besked om, at du har en akutlægetid, men du behøver ikke fortælle, hvad du fejler.

Hvis du planlægger tid hos læge, tandlæge, undersøgelse på hospitalet eller hos en speciallæge eller til behandling hos fx fysioterapeut, psykolog eller en anden behandler ude i fremtiden, skal du så vidt muligt lægge dit lægebesøg uden for arbejdstiden.

Hvis det ikke er muligt at få tid til behandling uden for normal arbejdstid, vil du have ret til løn under fraværet, hvis årsagen til behandlingen kan sidestilles med sygdom efter funktionærloven. Din arbejdsgiver kan derfor ikke trække dig i løn eller kræve, at du bruger afspadsering eller feriedage, hvis du er nødt til at gå til planlagte lægeundersøgelser eller få behandling i arbejdstiden.

Dine planlagte rutinemæssige eftersyn hos fx tandlægen vil som udgangspunkt være fravær uden ret til løn, medmindre der står noget andet i din overenskomst, medarbejderhåndbog eller kontrakt.

I det hele taget er det vigtigt, at du tjekker din overenskomst, medarbejderhåndbog eller kontrakt, da der kan gælde særlige regler på din arbejdsplads.

Du er forpligtet til straks at give din chef besked, hvis du ikke kan arbejde, fordi du bliver syg.

Du skal både registrere de timer, hvor du har arbejdet, og det antal timer, du er syg i løbet af dagen. Du er altså enten syg eller rask.

Som der står ovenfor i svaret på spørgsmålet “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig presset til at arbejde hjemme i stedet for at melde mig syg?” er formålet med en sygedag at blive rask, hvilket du bedst bliver ved at holde hele sygedage.

Du behøver ikke ligge i din seng, fordi du er syg eller sygemeldt. 

Du må gerne gå udenfor, fx for at købe ind, gå på apoteket osv, så længe det ikke udsætter din raskmelding. Nogle gange anbefaler lægen endda, at du bevæger dig, mens du er syg – fx ved ondt i ryggen eller stress. 

 Men din opførsel skal være rimelig. Du kan blive bortvist, hvis din arbejdsgiver mener, du har været for aktiv under din sygemelding. Derfor skal du være varsom med, hvad du fx poster af billeder af dine aktiviteter på sociale medier. 

Spørg din læge, hvis du er i tvivl om, hvad du må eller bør gøre i forhold til din sygdom, og få lægens anbefalinger skrevet ind i din journal, så du har dem på skrift, hvis det skulle blive en sag mellem dig og din arbejdsplads. 

Du må som udgangspunkt ikke holde ferie, mens du er sygemeldt, fordi sygdom er en såkaldt feriehindring.

Er du langtidssygemeldt, kan du dog have mulighed for at holde ferie under din sygemelding.

Læs mere om ferie under langvarig sygemelding