Virksomhedspraktik fører sjældent til et job i det offentlige

Virksomhedspraktik bruges i vidt omfang på både det private og offentlige arbejdsmarked. Men der er markant forskel på, om praktikken udmønter sig i et reelt job for praktikanten, som ellers er intentionen med ordningen.

af Søren Lorentzen

IDA mener, at de offentlige arbejdsgivere bør komme op i tempo og tage et større ansvar for at ansætte nyuddannede efter endt virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik er et af de beskæftigelsesværktøjer, der kan bringe ledige nyuddannede ingeniører, scient.er og it-uddannede tættere på et job. Og ordningen benyttes i vid udstrækning af både offentlige og private arbejdsgivere. I en ny undersøgelse om virksomhedernes rekrutteringspraksis, som IDA har lavet blandt 414 ledere med rekrutteringsansvar i både offentligt og privat regi, svarer omtrent hver tredje, at de bruger virksomhedspraktik.

Der er imidlertid markant forskel på, om virksomhedspraktikken udmønter sig i en fastansættelse afhængigt af, om virksomhedspraktikken er foregået i en offentlig eller privat virksomhed. Mens 66 pct. af lederne ansætter virksomhedspraktikanterne i et ordinært job efter endt praktik i det private, gør det samme sig kun gældende for 26 pct. af lederne i offentligt regi.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA, mener, at den store forskel er problematisk.

”Hele formålet med virksomhedspraktik er at få ledige tættere på arbejdsmarkedsmarkedet ved, at de høster værdifuld praktisk erfaring, som de kan lægge ovenpå deres teoretiske viden. Og så vidt muligt skal praktikken føre til, at den ledige STEM-uddannede får en ordinær ansættelse på den arbejdsplads, hvor praktikken har fundet sted. Her viser tallene tydeligt, at de offentlige arbejdspladser halter bemærkelsesværdigt efter det private arbejdsmarked i forhold til at løfte den opgave,” siger Morten Thiessen.

”Om der er tale om, at man i det offentlige spekulerer i at få adgang til billig arbejdskraft af denne vej, eller det er et udtryk for, at de økonomiske rammer i det offentlige spænder ben for, at flere virksomhedspraktikanter får en ordinær stilling, kan man kun gisne om. Under alle omstændigheder er det problematisk for både praktikanterne og de offentlige arbejdspladser, at virksomhedspraktikken ikke oftere konverteres til en reel stilling,” siger han.

Morten Thiessen pointerer, at virksomhedspraktik, der ikke fører til et job, stadig kan give ledige nye kompetencer på CV’et og mulighed for at udvide netværket, som kan bringe dem tættere på et job et andet sted. Men først og fremmest ser han gerne, at der fra politisk hold bør sættes fokus på udfordringen, så virksomhedspraktik i det offentlige i højere grad kommer til at leve op til meningen med ordningen.

”Vi ser gerne at de offentlige arbejdsgivere kommer op i tempo på denne dagsorden og allerhelst, at de går forrest og tager et større ansvar for at ansætte dimittender, som ofte benytter virksomhedspraktik. Coronakrisen har gjort det vanskeligere for nyuddannede vidensarbejdere at slå døren ind til arbejdsmarkedet. Her burde de offentlige arbejdsgivere også have en interesse i at sikre, at de kommende generationer af højtuddannede med indsigt i teknologi, naturvidenskab og it får foden indenfor på arbejdsmarkedet,” siger han.