Her er dine rettigheder, hvis du bliver fyret
Hvornår kan din arbejdsgiver fyre dig? Hvor langt er dit opsigelsesvarsel? Og har du ret til at blive fritstillet? Her kan du læse mere om dine rettigheder, hvis du bliver fyret, og hvordan IDA kan hjælpe dig.
Hvis du bliver fyret, skal du altid kontakte IDA, som kan give dig rådgivning og hjælpe dig med, at dine rettigheder bliver overholdt.
Her kan du også læse mere om dine rettigheder, og hvordan du bedst kommer videre efter en opsigelse.
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver fyret?
- Hvad kan jeg blive fyret for?
- Hvornår gælder opsigelsen fra?
- Hvad skal der stå i opsigelsen, hvis jeg bliver fyret?
- Hvor langt opsigelsesvarsel har jeg, hvis jeg bliver fyret?
- Hvad er mit opsigelsesvarsel, hvis jeg bliver fyret i prøvetiden?
- Hvornår kan jeg blive fritstillet fra mit job, hvis jeg bliver fyret?
- Hvornår kan jeg blive suspenderet fra mit arbejde?
- Hvornår kan jeg blive bortvist fra mit job?
- Kan jeg begynde et nyt job i min opsigelsesperiode, hvis jeg bliver fyret?
- Hvornår er en opsigelse usaglig?
- Kan jeg blive opsagt på grund af min alder?
- Kan jeg blive opsagt på grund af sygdom?
- Hvad er 120 dages-reglen, og hvornår gælder den ved opsigelse?
- Hvornår har jeg ret til fratrædelsesgodtgørelse?
- Kan jeg kontraopsige min stilling?
- Hvem er særligt beskyttede medarbejdere ved opsigelse?
Når du modtager en opsigelse, kan du godt skrive under på, at du har modtaget den fra din arbejdsgiver. Din underskrift betyder ikke, at du er enig i opsigelsen.
Hvis du til gengæld modtager en fratrædelsesaftale, skal du ikke skrive den under, før du har fået hjælp fra IDA juridiske rådgivning til at gennemgå den.
Hvad enten du har modtaget en opsigelse eller en fratrædelsesaftale, hjælper IDA dig gerne med individuel rådgivning om din situation.
Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning
Hvis du er tjenestemandsansat og bliver opsagt, opfordrer vi dig til at kontakte os, så vi kan rådgive dig individuelt om, hvilke regler der gælder for netop din ansættelse.
Bliver du fyret, kan det enten være begrundet i forhold hos din arbejdsgiver eller forhold hos dig selv.
Opsigelse pga. arbejdsgivers forhold kan være:
- Nedskæringer eller besparelser
- Konkurs (læs mere om dine muligheder ved konkurs)
- Omstruktureringer i virksomheden
Opsigelse pga. dine forhold kan være:
- At du ikke har de nødvendige kompetencer til at varetage jobbet
- At du er skyld i samarbejdsvanskeligheder
- At du kommer for sent eller ikke varetager dine opgaver ordentligt
- At du er illoyal over for arbejdsgiveren
- At du har for mange sygedage (læs mere om 120 dages-reglen)
En opsigelse gælder fra det tidspunkt, du modtager den, uanset om du læser opsigelsen eller ej.
Dette princip kan fraviges under særlige omstændigheder. Det kan fx være, at din arbejdsgiver er bekendt med, at du er bortrejst i forbindelse med dit job, når brevet/mailen bliver sendt.
Som privatansat kan du både blive fyret mundtligt og skriftlig, men arbejdsgiveren vil næsten altid give dig en skriftlig opsigelse.
Er du offentligt ansat, skal opsigelsen altid være skriftlig.
Der er små forskelle på, hvad der skal stå i opsigelsen for henholdsvis privat og offentligt ansatte:
- Privatansatte: Der er ingen krav til indholdet af opsigelsen, bortset fra at det klart og utvetydigt skal fremgå, at du er opsagt og skal fratræde din stilling efter et tidsrum, der som minimum svarer til dit opsigelsesvarsel. Derudover kan du kræve at få en skriftlig begrundelse for opsigelsen.
- Offentligt ansatte: Det skal fremgå tydeligt af opsigelsen, at du er opsagt. Der skal desuden være en skriftlig begrundelse for opsigelsen, hvor der henvises til de relevante regler, og hvor årsagen til opsigelsen bliver angivet. Som offentligt ansat har du ret til partshøring forud for en påtænkt opsigelse. Det vil sige, at du skal have mulighed for at udtale dig skriftligt om grundlaget for opsigelsen.
Dit opsigelsesvarsel står i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Er du omfattet af funktionærloven, afhænger dit opsigelsesvarsel af, hvor længe du har været ansat. De samme varsler fra funktionærloven gælder også for offentligt ansatte:
- Ansat i 0-6 måneder: 1 måned (opsigelse skal være meddelt inden udløbet af 5. ansættelsesmåned)
- Ansat i 6 måneder-3 år: 3 måneder (opsigelse skal være meddelt inden udløbet af 2 år og 9 måneders ansættelse)
- Ansat i 3-6 år: 4 måneder (opsigelse skal være meddelt inden udløbet af 5 år og 8 måneders ansættelse)
- Ansat i 6 år - 9 år: 5 måneder (opsigelse skal være meddelt inden udløbet af 8 år og 7 måneders ansættelse)
- Ansat i mere end 9 år: 6 måneder (opsigelse meddelt efter mere end 8 år og 7 måneders ansættelse)
Hvis du og din arbejdsgiver har aftalt et gensidigt forlænget opsigelsesvarsel i ansættelseskontrakten, hvor varslerne i funktionærloven er forlænget for begge parter, skal arbejdsgiveren respektere det.
Er du ansat med prøvetid, er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel 14 dage i prøvetiden. Der er dog en række betingelser, der skal være på plads, for at arbejdsgiver kan opsige dig med dette korte opsigelsesvarsel:
- at prøvetiden maksimalt er aftalt til at være 3 måneder lang.
- at prøvetiden er aftalt i ansættelseskontrakten.
- at opsigelsen meddeles så betids i prøvetiden, at du fratræder inden udløbet af prøvetiden.
At blive fritstillet betyder, at du beholder din løn og medarbejdergoder i opsigelsesperioden, men at du ikke møder på arbejde eller løser dine sædvanlige opgaver. Det er din arbejdsgiver, der beslutter om, om du skal fritstilles eller ej. Du kan derfor ikke kræve at blive fritstillet, når du bliver opsagt.
I fritstillingsperioden kan du tiltræde nyt arbejde, men det må ikke være hos konkurrerende virksomheder, da du i fritstillingsperioden stadig er bundet af din loyalitetspligt overfor din arbejdsgiver.
Hvis du finder nyt ikke-konkurrerende arbejde i fritstillingsperioden, kan du være berettiget til dobbeltløn, men det afhænger af, hvornår du tiltræder det nye arbejde, og hvor lang din fritstillingsperiode er. Hvis din fritstillingsperiode er på 3 måneder eller derunder, vil du være berettiget til dobbeltløn i hele perioden. Hvis din fritstillingsperiode er på mere end 3 måneder, er din arbejdsgiver berettiget til at modregne lønnen udover de 3 måneder i den indtægt du får fra din nye arbejdsgiver.
Bliver du fritstillet, følger det af ferielovens regler, at du afholder mest muligt af din tilgodehavende ferie i fritstillingsperioden. Din arbejdsgiver behøver ikke at gøre dig opmærksom på det. IDA anbefaler dog altid, at du forhandler om dine vilkår, så du ikke skal bruge din opsparede ferie i fritstillingsperioden. IDA kan også forhandle dine fratrædelsesaftale så du får de bedst mulige vilkår.
Det er IDAs opfattelse, at du har ret til at blive fritstillet, hvis dine arbejdsopgaver bliver taget fra dig. Laver din arbejdsgiver en organisationsændring, hvor din stilling bliver nedlagt, kan de for eksempel ikke sætte dig til at løse nye opgaver i opsigelsesperioden, hvis de er uden for dit normale ansvarsområde.
Hvis du bliver opsagt, kan din arbejdsgiver vælge at suspendere dig i opsigelsesperioden.
Bliver du suspenderet, skal du ikke møde på arbejdspladsen hver dag, men du skal stadigvæk stå til rådighed for din arbejdsgiver, hvis det er nødvendigt. Derfor skal du aftale med arbejdsgiveren, hvis du holder ferie i suspensionsperioden, og du skal melde dig syg, hvis du ikke kan arbejde.
Det er vigtigt, at I aftaler klare retningslinjer for, hvornår og hvordan din arbejdsgiver kan kontakte dig i suspensionsperioden, for du skal ikke stå til rådighed hele tiden.
Er du blevet suspenderet, betyder det at:
- Du skal ikke dagligt møde på arbejde, men du skal stå til rådighed, hvis arbejdspladsen har brug for det.
- Du får din løn og beholder som udgangspunkt dine goder som for eksempel telefon og firmabil.
- Suspension har ikke betydning for din ferie, som skal varsles som sædvanligt.
- Du kan blive ansat et nyt sted – uden at lønnen modregnes, så længe det ikke er i strid med din loyalitetspligt og din rådighedspligt.
Du kan blive bortvist fra dit arbejde, hvis din arbejdsgiver mener, at du i væsentlig grad har misligholdt dine forpligtelser i forpligtelser i ansættelsesforholdet. Det kan fx være i tilfælde af:
- Tyveri
- Illoyalitet
- Krænkelser
- Ulovlig udeblivelse fra arbejdet
At blive bortvist betyder, at ansættelsesforholdet – og dermed lønudbetalingen – stopper øjeblikkeligt. Det er altså en meget alvorlig sag at blive bortvist, og du skal altid kontakte IDA for en nærmere afklaring af din situation.
Er du uenig i bortvisningen, skal du hurtigst muligt protestere over for din arbejdsgiver og kontakte IDA.
Hvis bortvisningen er uberettiget, har du krav på en erstatning svarende til lønnen i din opsigelsesperiode, og hvis forholdet, der medførte bortvisningen ikke kunne have berettiget til en saglig opsigelse, vil du også være berettiget til en godtgørelse for usaglig afskedigelse. Det er dog et krav, at du på bortvisningstidspunktet har været ansat i minimum 1 år.
Udgangspunktet for en opsigelsesperiode er, at du skal møde på arbejde og udføre dine sædvanlige arbejdsopgaver i opsigelsesperioden. Derfor kan du ikke begynde et nyt arbejde i opsigelsesperioden, hvis du er blevet opsagt.
I opsigelsesperioden har du til gengæld mulighed for at gå til jobsamtaler i arbejdstiden. Du må dog ikke bruge arbejdstiden på at skrive jobansøgninger, opdatere din LinkedIn-profil og lignende.
Er du blevet fritstillet, kan du påtage dig andet ikke-konkurrerende arbejde i opsigelsesperioden. I visse tilfælde vil det være aftalt med din nuværende arbejdsgiver, at du i hele perioden kan modtage dobbeltløn, men ellers vil din arbejdsgiver kunne modregne lønnen fra det arbejde i lønudbetalingerne.
Hvis du er blevet suspenderet, kan du påtage dig andet ikke-konkurrerende arbejde i opsigelsesperioden. Du kan dog kun påtage dig andet arbejde i opsigelsesperioden, hvis du aftaler med din nye arbejdsgiver, at du kan få fri til at opfylde din rådighedsforpligtelse. Du kan i så fald modtage dobbeltløn i opsigelsesperioden.
En opsigelse er usaglig, hvis den ikke er begrundet i saglige omstændigheder hos virksomheden eller dig selv. Det er dig, der skal løfte bevisbyrden for, at årsagen til din opsigelse er usaglig.
Du har ikke krav på, at opsigelsen bliver trukket tilbage, hvis den er usaglig, men du kan have ret til en økonomisk godtgørelse, hvis du på opsigelsestidspunktet har været ansat i 1 år eller mere.
Hvis du bliver fyret, skal du altid kontakte IDA, som kan hjælpe med at foretage en konkret vurdering af din sag og rådgive dig om, hvordan du skal reagere.
Det vil være usagligt, hvis du bliver opsagt på grund af din alder. Det fremgår sjældent af selve opsigelsen, at du bliver opsagt pga. alder, og derfor skal du kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at tro, at opsigelsen skyldes din alder. Det kunne fx være, hvis du afskediges i en større afskedigelsesrunde, hvor hovedparten af de afskedigede er ældre medarbejdere. I så fald tipper bevisbyrden over på din arbejdsgiver, der så skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes din alder.
Hvis du er ansat på en overenskomst, vil det være lovligt at aftale i den, at dit ansættelsesforhold automatisk ophører, når du når en bestemt alder.
Hvis du bliver fyret uden saglig grund, har du ret til en godtgørelse. Kontakt derfor altid IDA for at få juridisk rådgivning, hvis du bliver opsagt.
Sygdom er lovligt fravær, der berettiger til fuld løn under fraværet, men det er ikke ensbetydende med, at du er beskyttet mod at blive fyret på grund af sygdom.
Det kan være sagligt af arbejdsgiver at fyre dig på grund af sygdom, hvis dit sygefravær har været langvarigt, hvis dit sygefravær har haft negativt indflydelse på driften, og hvis det på opsigelsestidspunktet er uklart, hvornår du kan vende tilbage på fuld tid.
Hvis du bliver fyret uden saglig grund, har du ret til en godtgørelse. Kontakt derfor altid IDA for at få juridisk rådgivning, hvis du bliver opsagt.
Hvis du har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder, kan du blive opsagt af din arbejdsgiver med én måneds varsel, uanset hvor længe du har været ansat, hvis en række betingelser er opfyldt:
- Du er syg på opsigelsestidspunktet.
- Opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
- Det står eksplicit i din kontrakt, at du er omfattet af reglen.
- Du er privatansat (offentligt ansatte skal opsiges med sædvanligt varsel).
Hvis der blot er én af betingelserne, der ikke er opfyldt, har du krav på dit almindelige opsigelsesvarsel ifølge din kontrakt. Det vil typisk være betingelsen om, at opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, der ikke er opfyldt, da arbejdsgiver tæller sygedagene forkert.
En opsigelse, der er begrundet i 120 dages-reglen, vil som regel være saglig.
Du er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, hvis du bliver opsagt efter lang og tro tjeneste. Fratrædelsesgodtgørelsen bliver beregnet ud fra din anciennitet, og du er berettiget til:
- 1 måneders løn i godtgørelse, når du har været ansat i 12 år på fratrædelsestidspunktet.
- 3 måneders løn i godtgørelse, når du har været ansat i 17 år på fratrædelsestidspunktet.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales med den sidste månedsløn, og den beregnes på baggrund af din fulde lønpakke.
Du vil ikke være berettiget til fratrædelsesgodtgørelsen, hvis du selv siger din stilling op, medmindre at du kontraopsiger din stilling. Du vil heller ikke være berettiget til fratrædelsesgodtgørelsen, hvis du bliver berettiget bortvist.
Du kan også være berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse som en del af din overenskomst på din arbejdsplads.
Hvis du bliver fyret af din arbejdsgiver, har du ikke ret til at blive fritstillet, og derfor skal du fortsætte med at arbejde i hele din opsigelsesperiode. Hvis du selv siger op, efter at være blevet fyret, er der tale om en kontraopsigelse, og så gælder dit eget opsigelsesvarsel på én måned - medmindre du har aftalt et gensidigt forlænget opsigelsesvarsel.
Du skal sende din kontraopsigelse senest den sidste hverdag i måneden, hvis den skal gælde fra måneden efter. Der gælder de samme regler for en kontraopsigelse som til en almindelig opsigelse.
Din arbejdsgiver skal behandle alle medarbejdere lige – også i en opsigelsessituation. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke må lægge vægt på de følgende kriterier i en opsigelse.
- Dit køn, fx at du er gravid eller at du er på/skal holde orlov
- Din etnicitet
- Din religion
- At du har et handicap
- Din alder (læs mere om opsigelse pga. alder)
- Din seksualitet
- Din politiske overbevisning
Ofte har du også en særlig afskedigelsesbeskyttelse, hvis du er valgt som tillidsrepræsentant i henhold til en overenskomst.
Hvis du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant på en virksomhed med en overenskomst, har du den samme afskedigelsesbeskyttelse som tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke findes en overenskomst på din arbejdsplads, har du som valgt arbejdsmiljørepræsentant alene den afskedigelsesbeskyttelse, som funktionærerne har efter funktionærloven. Du kan fortsat blive fyret, men den særlige afskedigelsesbeskyttelse består i, at din arbejdsgiver skal løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke helt eller delvist skyldes, at du fx er gravid eller har et handicap.
Bliver du uretmæssigt fyret, har du ret til en godtgørelse. Derfor skal du altid kontakte IDA for at få juridisk rådgivning, hvis du er blevet opsagt.
Nyt job?
Få hjælp til jobsøgning, hvis du er blevet ledig
Er du blevet opsagt, eller har du selv sagt op uden et nyt job på hånden? Få hjælp til at komme videre i dit arbejdsliv.
Læs mere