Langtidssygemelding: Her er dine rettigheder
Hvis du er sygemeldt i over 30 dage, har du ret til hjælp til at blive fastholdt i dit job. Få styr på regler, rettigheder, deadlines og dokumenter, hvis du er langtidssygemeldt, kronisk syg eller kritisk syg.
Hvordan er du stillet, hvis du bliver ramt af alvorlig eller langvarig sygdom, og du er nødt til at være sygemeldt i længere tid?
Få svar på dine spørgsmål om langtidssygemeldinger (typisk over 30 dage):
- Hvordan forløber en langtidssygemelding?
- Hvor længe kan jeg være sygemeldt og får jeg løn imens?
- Hvad er en sygefraværssamtale?
- Hvornår kan jeg blive indkaldt til sygefraværssamtale?
- Hvordan forløber en sygefraværssamtale?
- Hvad er en friattest?
- Hvad er en mulighedserklæring?
- Hvad er en tro og love-erklæring?
- Hvad er en varighedserklæring?
- Hvad er 120-dages reglen?
- Kan jeg bliver fyret pga. sygdom?
- Kan jeg få en delvis sygemelding?
- Kan jeg få en delvis raskmelding?
- Hvad er mine muligheder, hvis jeg er kronisk syg?
- Hvad er mine muligheder, hvis jeg er kritisk syg?
- Må jeg holde ferie under langvarig sygdom?
- Hvad må jeg lave under sygemelding?
Hvis du er syg i en længere periode, har du ret til hjælp til at blive fastholdt i dit job. Omvendt har du også pligt til at deltage i visse ting.
Her kan du se en tidslinje over deadlines, dokumenter og møder, du kan møde i en langvarig sygemelding:
Første sygedag: Din arbejdsgiver kan bede om en lægeerklæring (en såkaldt friattest) eller mulighedserklæring fra dag 1 af din sygdom.
Friattesten bekræfter, at du er syg, og arbejdsgiveren skal betale for den. Læs om friattesten
Mulighedserklæringen beskriver din muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Læs om mulighedserklæring
14 dage efter første sygedag: Din arbejdsgiver kan bede om en varighedserklæring.
Læs om varighedserklæring
Senest 4 uger efter første sygedag: Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygefraværssamtale om dine muligheder for at vende tilbage på arbejde.
Læs mere om sygefraværssamtalen
1 måned efter din første sygedag: Hvis du er syg i mere end 30 dage, skal din arbejdsgiver melde det til kommunen, hvis arbejdsgiver ønsker at få refusion for en del af din løn under sygdom. Dette skal ske senest 5 uger efter din første sygedag.
Herfra vil du sideløbende have en sygedagpengesag hos kommunen.
Kommunen sender dig et oplysningsskema, som du er forpligtet til at udfylde, så kommunen kan vurdere, hvilken indsats de skal sætte i gang for at hjælpe dig tilbage på arbejde.
Inden for de første 6 måneder: Du skal have 4 samtaler med kommunen i de første 6 måneder (26 uger) af din sygemelding. Her skal sagsbehandleren vurdere, hvor uarbejdsdygtig du er, og hvordan og hvornår du kan vende tilbage til dit arbejde.
Derefter aftaler I, hvor ofte I skal mødes.
Du har dog krav på en samtale, hvis du ønsker det, og kommunen kan også selv følge op, hvis de vurderer, at der er et behov.
Efter de første 6 måneder: Kommunen skal beslutte om dine sygedagpengeperiode kan forlænges 22 uger efter, kommunen fik at vide, at du havde været syg i 4 uger. På dette tidspunkt har du således været sygemeldt i 26 uger eller cirka 6 måneder.
Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis der udsigt til, at du kommer tilbage i job, fx fordi du er i behandling, skal til arbejdsprøvning eller du kan komme i revalidering eller virksomhedspraktik. De kan også forlænges, hvis du har søgt om førtidspension eller er alvorligt, livstruende syg.
Hvis perioden med sygedagpenge ikke bliver forlænget, og du stadig ikke kan vende tilbage til arbejdet, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Som funktionæransat, har du ret til fuld løn under sygdom, uanset hvor længe du er syg. Får du normalt bonus, har du også ret til det under sygdom.
Størstedelen af IDAs medlemmer - både private og offentligt ansatte – er ansatte som funktionærer, men er du ikke det, l betaling under sygdom af dine ansættelsesvilkår.
Som regel kan du være langtidssygemeldt, så længe der er lægelig dokumentation for det, og du opfylder dine forpligtelser, fx ved at svare på henvendelser og møde op, når du bliver indkaldt til møder.
Din leder har pligt til at undersøge muligheden for at fastholde dig på jobbet, inden du afskediges. Det kan være, dine arbejdsopgaver kan ændres, du kan arbejde deltid med en delvis raskmelding eller omplaceres.
Du kan være underlagt 120-dages reglen.
Hvis du er sygemeldt i over 4 uger, skal din chef indkalde dig til en sygefraværssamtale.
En sygefraværssamtale er en samtale med din arbejdsgiver om, hvordan du kan blive i dit job. Formålet er at styrke dialogen og fastholde dig i arbejde – ikke at tjekke, om du er syg.
Du må ikke afslå at deltage i sygefraværssamtaler på din arbejdsplads, men hvis du er for syg til at tage samtalen ved et fysisk møde, kan du bede om at den afholdes telefonisk.
Din arbejdsgiver vil ofte ønske en mulighedserklæring i forbindelse med en sygefraværssamtale.
Din arbejdsgiver har pligt til at holde en sygefraværssamtale med dig senest 4 uger efter din første sygedag.
Du skal indkaldes til sygefraværssamtale med rimeligt varsel., som typisk er et par dage.
Du kan blive indkaldt til sygefraværssamtale enten via telefon eller på skrift.
Din arbejdsgiver har ikke pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, hvis du er i opsagt stilling og fratræder inden for 8 uger efter den første sygedag, men kan stadig vælge at gøre det.
Sygefraværssamtalen skal som udgangspunkt holdes fysisk, men hvis du ikke kan deltage pga. sygdom eller andre praktiske forhold, kan I tage samtalen på telefon, online via Teams, via mail eller lignende.
Under sygefraværssamtalen kan I tale om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet, og om en evt. delvis raskmelding kan hjælpe dig.
Hvis der er tvivl, om du kan klare dine sædvanlige arbejdsopgaver, og du kan komme til at vende tilbage til dem, kan I også diskutere muligheder for omplacering, kompetenceudvikling eller efteruddannelse.
Under samtalen kan du medbringe en bisidder, fx din tillidsrepræsentant, en kollega eller din partner. Bisidderen kan hjælpe dig til at holde samtalen fokuseret på fastholdelse på jobbet.
En friattest er en lægeerklæring, som dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom.
Hvis din arbejdsgiver kræver en friattest, skal arbejdsgiveren betale for attesten.
En mulighedserklæring er en form for dokumentation, som din arbejdsgiver kan bede dig om, hvis han eller hun er tvivl om dine muligheder for at arbejde.
Formålet er at finde ud af, hvad du kan, selvom du er syg, så du kan blive fastholdt i dit arbejde.
Mulighedserklæringen er delt i to:
- Første del skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver. Denne del beskriver, om du er helt eller delvist sygemeldt, og om der er begrænsninger i forhold til udførelsen af dit arbejde.
- Anden del udfyldes af din praktiserende læge.
Din arbejdsgiver kan bede om en tro og love-erklæring, hvor du selv “på tro og love” skriver under på, at du er syg. Du har ikke brug for en læge for at lave denne erklæring - du bekræfter blot din egen vurdering af dit helbred.
Hvis du underskriver en tro- og love-erklæring, som viser sig at være falsk, bliver det betragtet som bedrageri, og det kan få alvorlige konsekvenser.
Hvis du har været syg fra arbejde i 14 dage, kan din arbejdsgiver kan bede dig om en varighedserklæring.
Varighedserklæringen er din læges vurdering af, hvor længe din sygdom vil vare. Lægen laver dem typisk kun for 4 uger ad gangen, fordi de ikke finder det lægeligt forsvarligt at vurdere sygdommen længere ude i fremtiden. Hvis du fortsat er syg efter fx 4 uger, kan arbejdsgiveren bede om og få en ny lægeerklæring.
Varighedserklæringen bliver lavet af din læge, og din arbejdsgiver skal betale udgiften til varighedserklæringen.
120-dages-reglen betyder, at du kan blive opsagt, hvis du har været syg i mindst 120 kalenderdage inden for en periode på sammenlagt 12 måneder.
De 120 dage behøver ikke være sammenhængende.
Graviditetsbetinget sygdom bliver ikke medregnet i de 120 dage.
For at 120-dages-reglen kan tages i brug, skal disse betingelser gælde:
- 120 dages reglen skal være indskrevet i din ansættelseskontrakt.
- Opsigelsen skal komme umiddelbart efter de 120 dage.
- Du skal være sygemeldt, når du bliver opsagt.
Bliver du opsagt med henvisning til 120-dages reglen, er dit opsigelsesvarsel 1 måned.
Som offentligt ansat i stat, region eller kommune, er du ikke omfattet af 120-dages reglen. Bliver du opsagt på grund af sygdom, gælder dit normale opsigelsesvarsel.
Hvis din arbejdsgiver vil fyre dig pga. sygdom, skal det være på baggrund af en konkret vurdering. Følgende forhold kan spille ind:
- Dit sygefravær har været langvarigt
- Dit sygefravær har haft negativt indflydelse på driften
- Det er uklart på opsigelsestidspunktet, hvornår du kan vende tilbage på fuld tid.
Du har mulighed for at blive delvist sygemeldt i stedet for at sygemelde dig helt, hvis:
- Du er delvis uarbejdsdygtig pga. sygdom.
- Du er væk pga. sygdom mindst 4 timer om ugen.
Formålet med en delvis sygemelding er at undgå en fuldtidssygemelding.
Du behøver ikke først have været fuldtidssygemeldt for at få en deltidssygemelding.
Du vil have krav på din sædvanlige (fuldtids) løn, uanset om du er delvis- eller fuldtidssygemeldt. Din arbejdsgiver kan få refusion fra kommunen for de timer, hvor du er sygemeldt.
Din arbejdsgiver kan godt sige nej til en delvis sygemelding.
Delvis sygemelding er ikke en permanent løsning. Hvis din delvise sygemelding trækker ud, kan kommunen undersøge, om du skal hjælpes videre på en anden måde.
Hvis du har været sygemeldt, kan du med en delvis raskmelding få mulighed for at starte gradvist op i dit job igen, så overgangen ikke bliver for hård og du risikerer at ende i endnu en sygemelding.
Du skal være sygemeldt i mindst fire timer om ugen for at kunne få en delvis raskmelding.
Når du bliver delvis raskmeldt, skal du lave en optrapningsplan med din leder om, hvad du kan lave, og hvor mange timer du kan arbejde.
Du vil have ret til fuld løn under en delvis raskmelding.
Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, hvor du har mindst 10 sygedage om året, kan du søge om en såkaldt §56-aftale.
Paragraf 56-aftalen giver din arbejdsplads ret til at få et beløb svarende til sygedagpenge refunderet fra første sygedag.
Du kan finde ansøgningsskemaet på borger.dk - du skal først vælge din kommune.
Se ansøgningsskema til paragraf 56-aftale på borger.dk
Du og din leder udfylder skemaet og sender det til den kommune, hvor du bor. De skal nemlig godkende ansøgningen.
Aftalen gælder i op til 2 år, men I kan også lave en midlertidig paragraf 56 aftale.
Kritisk sygdom er en del af det, som din forsikring og/eller pensionsselskab dækker. Ligesom den også dækker tab af erhvervsevne og udbetaling ved dødsfald.
Du skal derfor kontakte dit forsikringsselskab eller pensionsselskab for at få rådgivning om dine muligheder ved kritisk sygdom.
Som udgangspunkt må du ikke holde ferie, tage ud at rejse eller på weekendophold, hvis du er sygemeldt, medmindre det er godkendt af din kommune og din arbejdsgiver.
Det kræver, at du får en læges vurdering af, om en ferie forsinker din helbredelse. Derefter skal jobcentret lave en teknisk raskmelding, så din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion, og din arbejdsgiver skal godkende ferien.
Du kan ikke rejse til udlandet, så længe din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion.
Kontakt IDA, hvis du planlægger at tage på ferie under sygdom.
Hvis du er langvarigt sygemeldt, må du gerne udføre hverdagsopgaver og gøre ting i din fritid, så længe
- Du følger lægens anbefalinger og ikke afbryder eventuelle behandlinger.
- Dine aktiviteter ikke forhaler din sygdom og din opførsel er rimelig.
- Du deltager i sygefraværssamtaler på din arbejdsplads.
Hvis du har et bijob under din sygemelding, afhænger det af sygdommens og arbejdets karakter, om du kan fortsætte med dit bijob under din sygemelding.
Log ind og kontakt IDA, hvis du er i tvivl om bijob og sygemelding
Hvis du overvejer at sige op eller skifte job under en sygemelding, skal du kontakte IDA for at få rådgivning.
Løn
Få styr på lønnen
Skal du forhandle løn? Se IDAs lønværktøjer og få hjælp til at få den løn, du er værd.
Se mere