Bliv anerkendt ingeniør på europæisk niveau

Som medlem af IDA har du mulighed for at blive internationalt anerkendt ingeniør - Euroingeniør (EURING). Titlen giver først og fremmest adgang til at søge job som anerkendt ingeniør i andre europæiske lande, hvor virksomhederne i mange tilfælde vil spørge dig, om du er anerkendt EURING. Også i mange lande uden for Europa vil virksomhederne spørge dig om du har titlen EURING, for så ved de, at dine ingeniørkompetencer er på et anerkendt europæisk niveau.

EURING er en international anerkendelse af dine samlede uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige ingeniørkompetencer. Kravene til titlen er vedtaget og administreres af de europæiske ingeniørorganisationer i regi af den europæiske ingeniørføderation FEANI. FEANI samarbejder med bl.a. EU om anerkendelse af europæiske ingeniører, ingeniøruddannelse og forskning.

Ansøgning


FEANI’s hjemmeside finder du uddybende beskrivelse af EURING-titlen samt vejledning i, hvordan du søger anerkendelse som EURING. Det er vigtigt, at du orienterer dig i vejledning og krav til ansøgning og dokumentation for din uddannelse og dine ingeniørmæssige erfaringer inden du søger.


Ansøgning om titlen EURING kan ske elektronisk.


Du kan også downloade ansøgningsskemaet fra FEANI’s hjemmeside og indsende det til IDA. I alle tilfælde skal du indsende et CV, dokumentation for din ingeniøruddannelse, evt. efter- og videreuddannelser samt dokumentation for dine ingeniørerhverv m.v.

Du skal også med dine egne ord beskrive, hvordan du har udnyttet dine ingeniørkvalifikationer erhvervsmæssigt. Det er vigtigt, at du udfylder alle felter i ansøgningen. hvad enten du søger online eller på en hard copy, som du indsender til IDA. Ansøgning og dokumentation skal være på engelsk.


Vi anbefaler, at du ansøger om EURING-titlen online, da det vil forenkle sagsbehandlingen og spare tid.


Kontakt IDA for yderligere information om EURING. Ansøgningen indsendes til IDA, uanset om den er elektronisk eller på papir. EURING-beviset udstedes af den europæiske ingeniørføderation FEANI efter indstilling fra IDA.


Opnår du titlen EURING er prisen 140 Euro, som opkræves og indsendes til IDA umiddelbart efter, du har modtaget dit EURING-bevis.