Begejstringen for hjemmearbejde dykker

Sammenlignet med august sidste år påvirker hjemmearbejdet under den nuværende hjemsendelse i forbindelse med corona-pandemien IDAs medlemmers trivsel, effektivitet og arbejdsmiljø mere negativt.

af Søren Lorentzen

I august var flere end seks ud af ti positive over tiden med hjemmearbejde, mens 25 pct. havde en negativ vurdering. De seneste måneders nedlukning af samfundet og øgede hjemmearbejde har betydet, at gruppen af positive er faldet fra 61 pct. til 44 pct.

Langt færre hjemmearbejdende ingeniører, scient.er og it-specialister er positive overfor hjemmearbejdet under den nuværende lock-down sammenlignet med august sidste år. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.553 offentligt og privatansatte medlemmer, der blev stillet samme spørgsmål tilbage i august 2020.

Samlet set er et flertal af medlemmerne fortsat positive over tiden med hjemmearbejde under nedlukningen. Men begejstringen for hjemmearbejdet er kraftigt faldende. I sensommeren var flere end seks ud af ti alt i alt positive over tiden med hjemmearbejde, mens 25 pct. havde en negativ vurdering. De seneste måneders nedlukning af samfundet og øgede hjemmearbejde har betydet, at gruppen af positive er faldet fra 61 pct. til 44 pct. Samtidig er det nu omtrent hver tredje, der har en samlet negativ vurdering af situationen med hjemmearbejde.

”De seneste måneder med restriktioner og flere timer med hjemmearbejde trækker tænder ud. Det er der ingen tvivl om. Vi får henvendelser fra medlemmer, der fx har mindre børn hjemme, som de skal undervise og underholde, og som må tage alle døgnets timer til hjælp, når der samtidig skal leveres på jobbet, og for manges vedkommende i eksempelvis rådgiverbranchen faktureres timer. Derfor mener vi også, at de allerførste restriktioner, der skal lempes, er at få de yngste skolebørn tilbage i skolerne,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Vurderingen af egen trivsel er også nedadgående i takt med den længere og hårdere nedlukning. I august svarede 32 pct., at deres trivsel var forværret under perioden med hjemmearbejde. Den andel er steget til 44 procent i januar 2021. Og dermed er dem, der har dårligere trivsel end normalt, nu den største gruppe.

”Om den ringere trivsel ene og alene kan tilskrives øget hjemmearbejde, er nok lidt søgt, for vi lider også afsavn i vores private gøren og laden. Men der er ingen tvivl om, at jo længere tid vi ikke kan mødes med kolleger og samarbejdspartnere fysisk, jo mere krakelerer den sociale lim på arbejdspladsen i negativ retning. Næsten 8 ud af 10 svarer, at afsavnet til kolleger har givet dem udfordringer i større eller mindre grad, ligesom flere sammenlignet med august føler, at deres effektivitet er dalende efterhånden som corona-trætheden har ramt os. Denne nedlukning gør langt mere ondt på trivslen, hvor kontakten til kollegerne er begrænset til Teams- og Zoom-møder,” siger Morten Thiessen.

Han mener, at når vi gør boet op i en post-corona fremtid, så skal vi tage det bedste med i bestræbelserne på at udvikle et fleksibelt arbejdsliv, som tilgodeser de fordele, der ligger i at kunne planlægge sin egen arbejdstid og skiftevis arbejde hjemmefra og fysisk på arbejdspladsen.

”Men rammerne og mulighederne skal tilpasses den enkeltes livssituation og præferencer, og vi skal være meget bevidste om, at mere distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø på grund af ledelse, som ikke er tilpasset situationen, uklare aftaleforhold eller dårlige fysiske rammer, hvor der måske ikke er styr på helt basale ting som en ordentlig skærm og andre arbejdsredskaber. Derfor vil IDA også arbejde for, at aftaler om distancearbejde tager højde for disse negative effekter, og at der sættes fokus og turbo på undervisningen af ledere i distanceledelse,” siger Morten Thiessen.