5 ting, du aldrig må sige til lønsamtalen

1. Truslen: "Jeg vil have 5000 kr. mere om måneden, ellers går jeg"

Det kan godt være, at du med dig selv har aftalt et ultimativt mål, men det skal du holde for dig selv. Ultimatummer og trusler virker ikke i en lønforhandling – og slet ikke, hvis det er en tom trussel. Hvis du er villig til at sætte handling bag ordene og vitterlig sige op, kan du sagtens gøre det med den begrundelse, at din løn ikke svarer til dine kompetencer – men gør det i en anden situation end selve lønforhandlingen.

I stedet for ultimative krav eller tomme trusler kan du i dit stille sind have sat et mål, hvor du også har lagt en plan for, hvad du vil gøre, hvis du ikke opnår målet. Det kan fx være at tænke i ekstra fridage, eller betalt efteruddannelse som alternativer til lønforhøjelse.

Læs hvad du kan bringe i spil, hvis du ikke kan få mere i lønningsposen til din lønforhandling

2. Følelserne: "Jeg ligger faktisk søvnløs om natten for det her job"

Følelser og dramatik baner ikke vejen til lønforhøjelse. Derfor skal du ikke sige, at du ligger søvnløs om natten eller ”Jamen, du lovede jo sidste år….” , da det er følelsesladede og ikke saglige argumenter. En god og udramatatisk stemning i rummet er afgørende for en god dialog, hvor din chef lytter til dig – og omvendt skal du også lytte til din chef.

Samtidig må du ikke forlade dig på den gode stemning og tro, at du kan få en lønforhøjelse i hus alene på charme og en god snak. I den forbindelse kan det være en rigtig god idé at få eventuelle aftaler eller fælles forståelser ned på skrift - f.eks. i en opsamlende mail.

Den konstruktive stemning og dialog skal holdes helt til sidste minut, hvorfor du heller ikke skal sukke demonstrativt og smække med døren på vej ud.

I stedet for at bruge følelserne skal du forholde dig så sagligt som muligt, og måske endnu mere end normalt over for din chef. Tænk sådan på det, at lønforhandling er en særlig samtaleform med sin egen dramaturgi og mulige replikker, og du bør forberede dig mentalt på at møde modstand og "nej", så du ikke inde til mødet kommer i følelsernes vold.

Og ligger du reelt søvnløs om natten, så handler det om din trivsel, som ikke kan gøres op i penge: Tag IDAs trivselstjek

3. Sammenligningen: "Hvorfor får Jesper meget mere end mig, selvom jeg løfter et større ansvar?"

Oplevelsen af uretfærdighed kan være en stor drivkraft for at bede om mere i løn. Men du stiller dig selv dårligt, hvis du skilter med den følelse. Selvom du måske ikke ønsker at tale din kollega ned, så udviser du en ukollegial adfærd og bruger et usagligt argument, der ikke siger noget om dit eget bidrag til virksomheden.

Du har måske læst om, at lønåbenhed på arbejdspladsen kan være vejen til at højne lønnen – og det er også ganske rigtigt. Og du bør om muligt orientere dig mod flere kollegaer med sammenlignelige kompetencer og opgaver for at se, om du i den sammenhæng ligger for lavt. Lønåbenhed kan også være et kollektivt middel til at stå stærkere i lønforhandlingen – læs hvordan du kan få lønåbenhed på din arbejdsplads

For at få et mere objektivt grundlag kan du med fordel inddrage IDAs lønstatistik, som siger noget om din markedsværdi. Forbered et par stærke argumenter, der understøtter din værdi. Du bør også undersøge lønniveauet ved netop din arbejdsgiver i IDAs firmastatistik.

Se IDAs lønstatistik

Se IDAs firmastatistik

4. Dårlige fakta: "Nu har jeg jo været her i 10 år"

Du kan ikke bruge din anciennitet som argument for at få mere i løn. Hvis du vil bruge dine mange års erfaring, skal du vise, hvordan din erfaring giver en særlig værdi til arbejdspladsen.

Det hører også til kategorien af dårlige fakta at sige ”jeg fik heller ikke løntillæg sidste år”. Du kan heller ikke argumentere med, at du ikke var tilfreds med den løn, du fik, da du startede i jobbet. Det løb er kørt og kan ikke bruges som argument i en aktuel lønforhandling.

I stedet skal du forberede en række gode argumenter for lønforhøjelsen. Lav en liste, der ikke er for lang, med dine succeser og opgaver det seneste års tid og perspektivér dem til virksomhedens mål. Og så skal du naturligvis heller ikke acceptere, hvis din chef afviser dit ønske om lønforhøjelse med dårlige fakta som “du fik sidste år”, eller “du har heller ikke været her særlig længe”.

Se eksempler på gode argumenter til lønforhandlingen

5. Privatlivet: "Jeg har brug for mere i løn for at kunne betale min elregning"

Dine ubetalte regninger, drømmen om et sommerhus eller sønnikes efterskoleophold interesserer ikke din chef til en lønforhandling. Det er måske forhold på privatfronten, der motiverer dig til at give den ekstra gas til lønforhandlingen, men dem skal du holde dig for dig selv.

I stedet skal din pressede økonomi motivere til at forberede dig godt til lønforhandlingen. Forberedelsen er altafgørende. Du skal ikke regne med, at chefen har det store overblik over dine opgaver. Din flittighed og store ansvar taler ikke for sig selv - du skal italesætte, hvordan du skaber værdi for arbejdspladsen.

Sådan forbereder du dig på lønforhandlingen