Pension Plus 55

Seniorordninger, seniorjob, efterløn og meget mere er vigtig for dig, der er fyldt 55 år - eller bare seniormedarbejder

Alderdommen er på en måde afskaffet. I dag gør vi alle en stor indsats for at bevare et aktivt liv, og opfattelsen af, hvornår man er gammel eller ældre er blevet individuel.

”Alle vil leve længe, men ingen vil være gammel”
citat Benjamin Franklin

Når du fylder 55 år, bør du alligevel stoppe op og bruge lidt tid på at overveje og planlægge din fremtid både på- og udenfor arbejdsmarkedet. Det er her, mange spørgsmål presser sig på. Hvor længe har du lyst til at blive på arbejdsmarkedet? Hvornår har du råd til at trække dig tilbage? Har du styr på økonomien? Og selv om du forventer, at din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ligger langt ude i fremtiden, er det alligevel en god idé, at du danner dig et overblik. Det er med til at skabe ro og tryghed for dig og din fremtid.

Seniorordninger
Nogle arbejdspladser har klare aftaler om seniorordninger. Uanset om du er ansat på en sådan arbejdsplads eller ej, er det en god idé at undersøge mulighederne. Tænk i givet fald også på, hvordan det påvirker din pensionsopsparing.

En seniorordning er aftale med din arbejdsgiver om ændrede vilkår. En seniorordning er ikke noget, du har ret til efter loven, så en seniorordning og indholdet i den er afhængig af, hvad du kan aftale med din arbejdsgiver. En seniorordning kan fx være en aftale om, at du kan gå ned i tid, men samtidig aftale, at du fortsat oppebærer fuld pensionsindbetaling.

Nogle virksomheder har i overenskomsten indarbejdet mulighed for at aftale en seniorordning.  Andre arbejdspladser kan have skrevet det ind i personalepolitikken, personalehåndbogen eller lignende. Inden du taler med din arbejdsgiver om en seniorordning, bør du derfor undersøge, hvad der gælder på din arbejdsplads.

Ønsker du eller er du blevet tilbudt en seniorordning af din arbejdsgiver, kan du evt. kontakte IDA.

På det offentlige arbejdsmarked er der 3 rammeaftaler: Staten, Regionerne og Kommunerne. Inden for disse rammer er det muligt at aftale en senior- eller fratrædelsesordning. 

Er du kommunalt ansat har du desuden ret til seniordage fra du fylder 60 år. Der er ret til fravær med sædvanlig løn i 2 dage i det år, du fylder 60 år, 3 dage året efter og 4 dage fra det år, du fylder 62 år


Efterløn og seniorjob
Medlemmer af A-kassen har mulighed for at indbetale til efterlønsordningen. Det er først og fremmest forudsætningen for, at man kan gå på efterløn, når man når til den lovbestemte alder. Indbetaling til efterløn åbner samtidig for muligheden for seniorjob efter nærmere regler – se Akademikernes A-kasse.


Kontakt Akademikernes A-kasse for at få svar på dine spørgsmål om efterløn. På A-kassens hjemmeside er en oversigt over emner, der hører sammen med efterlønnen. Her kan du finde svar på spørgsmål om alt lige fra, hvor mange år, du skal indbetale til efterlønnen, til hvordan du forholder dig, hvis du flytter til udlandet i en kortere eller længere periode. A-kassen kan også hjælpe med spørgsmål om modregning i pensionen, hvis du går på efterløn og hvor meget, du får i præmie, hvis du fortsætter med at arbejde.

Hvad tilbyder det offentlige? Folkepension og ATP – samt LD for de, der var på arbejdsmarkedet i 1978-1979 - yder sjældent en tilstrækkelig økonomisk dækning, når du bliver pensioneret. Udbetalingerne fra ATP sker som Livslang Pension, som er afhængig af, hvor mange år, der er blevet indbetalt ATP-bidrag. Læs mere om ATP og se evt. din egen pensionsoversigt ( det sidste forudsætter login).

Se i øvrigt særligt for Pensionister.

Hvis du ønsker at arbejde ved siden af pensionen, kan du få gode råd til ansættelseskontrakten ved at kontakte IDA. For generel information kontakt dit pensionsselskab. For mange af IDAs medlemmer vil det være DIP eller ISP.

Muligheder på efterløn

Seniorkonsulent for Akademikernes A-kasse, Tina Andersen, fortæller, om dine muligheder for et aktivt liv, mens du er på efterløn.